Six songs of autumn (1976)

Varighed:

16 min.

 

Besætning:

Originalversion: altfløjte, cello, klaver,

sopran [off stage]

Alternativ version 1 (1980): altfløjte, cello,

harpe, slagtøj (1), sopran [off stage]

Alternativ version 2 (2000): altfløjte,

klarinet/basklarinet, guitar, sopran [off

stage]

 

Tekst:

Emily Dickinson

 

Uropførelse af originalversion:

24/6 1977 i Reykjavik under Ung Nordisk

Musiks festival

Marianne Lund (sopran), Anders Ljungar

(altfløjte), Ulla Rönnborg (cello), Jens

Andersen (klaver)

Uropførelse af alternativ version 1:

2/11 1980 på Statens Museum for Kunst

Hanne Holten (sopran), Søren Barfoed

(altfløjte), Anders Grøn (cello), Sofia Claro

(harpe), Suzanne Ibstrup (slagtøj)

Svend Aaquist, dirigent

Uropførelse af alternativ version 2:

2/12 2000 på Nordjyllands Kunstmuseum,

Ålborg

Malene Bichel (sopran), Lars Frederiksen

(altfløjte), Peter Lindegaard (klarinet/

basklarinet), Karl Petersen (guitar)

Det står en sopran utanför scenen som mot slutet helt stilla sjunger en dikt af Emily Dickinson, en sällsynt poetisk effekt i ett sällsynt poetisk stycke.

Hans Gefors, Tonfallet

 

Det er en sart, gennemsigtig sats fuld af tåge og dugdråber, og når pludselig en sopran dukker op i baggrunden og synger nogle korte, fragmentariske fraser, virker det som en helt selvfølgelig del af værkets drømmeverden. Den følsomhed, som den meget unge komponist forbinder med et ganske sikkert tag på instrumentbehandling og disposition, er fortsat særdeles lovende.

Jan Jacoby, Information

 

Seks efterårssange forløb i en afklaret, resignerende atmosfære, poetisk følsom og udtryksfuld i den instrumentale anvendelse og i sangstemmens enkelte strofer.

Flemming Weis, Politiken

 

Erik Højsgaards ekstremt sparsomme Six Songs of Autumn har en umiddelbar følsom og trist skønhed over sig. Værket kommer aldrig i gang (og forsøger vel at mærke heller ikke på det), men nøjes med ansatser og antydninger, som ligesom skal skabe det resterende forløb i lytterens bevidsthed.

Weekendavisen