Baggrundnavn
Værker Biografi Noder Indspilninger Lyt Billeder | Hørelære | Kontakt | English

Erik Højsgaard er født i 1954 i Århus.

Studentereksamen 1973 fra Århus Statsgymnasium.

1973-78 studerede han komposition hos Per Nørgård på Det jyske Musikkonservatorium og afsluttede studiet med diplomeksamen. Studerede hørelære/nodelæsning på Det kgl. danske Musikkonser-vatorium 1982-84 og afsluttede studiet med musikpædagogisk eksamen.

Nodeskriver 1977-82.

Siden 1982 har han undervist i hørelære på Det kgl. danske Musikkonservatorium, fra 1988 som docent og siden 2002 som professor.

Lærer i komposition ved Det jyske Musikkonservatorium i Ålborg 2003-2004.

Forretningsfører i Århus Unge Tonekunstnere 1974-1977. Medlem af bestyrelsen for Ung Nordisk Musik 1974-1981.

Medlem af Dansk Komponistforening siden 1975. Medlem af bestyrelsen for Samfundet til udgivelse af dansk musik (Edition·S) 1982-1990.

Medlem af Kongegaardsfonden 1993-2008.

Ålborg Symfoniorkesters huskomponist 2003-2004.

Forfatter til lærebog i rytme: Rytme · Videregående studier.

Medstifter af kompositionsgruppen Væringerne: Anna-Lena Laurin (Sverige), Irina Emeliantseva (Tyskland/Rusland), Harri Wessman (Finland), Tormod Sæverud (Norge) og Erik Højsgaard (Danmark).

Legater: Statens Kunstfonds treårige stipendium 1979 · Astrid og Axel Agerbys Mindelegat 1979 · Herman Sandbys Legat 1987 · Dansk Komponistforenings Legat 1992 · Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderspris 1993 · Poul og Sylvia Schierbecks Legat 1995 · Hakon Børresen Fondens pris 2014.

Tildelt ophold på San Cataldo 1986 og 1999.

Han har været repræsenteret med værker på flere festivaler: ISCM Verdensmusikdage · Salzburg Festspillene · Nordiske Musikdage · NUMUS · Festival Internazionale di Musica, Roma · ICMC Computer Festival · Scandinavian Music Today, Japan · Cantiere Internazionale d'Arte, Montepulciano · Ung Nordisk Musik · Komponistbiennalen, København · Copenhagen Summer Festival · Sorø Internationale Musikfestival · Fylkingen, Stockholm · MusikSommerBerlin · Århus Festuge m.fl.

Koncertopførelser og radiotransmissioner i Norge, Sverige, Finland, Island, England, Frankrig, Tyskland, Holland, Ungarn, Belgien, Italien, Østrig, Slovenien, Israel, Sydkorea, USA og Australien. Desuden koncertopførelser i Japan, Rusland, Cuba, Brasilien og Mexico og radiotransmissioner i Irland, Spanien, Rumænien, Tjekkiet og Canada.

Indspilninger Lyt English